Tre forskellige designtrends
I løbet af Alis 4 år i sexshoppen har han set et tydeligt designskift fra klassiske, ”naturtro” dildoer til moderne, ”kreativt” udstyr. Her er de klassiske dildoer:
Forskellige farver og størrelser, men ellers ret genkendelig
penisform. Nu til de moderne dildoer:
Læg mærke til formen: de moderne dildoer (til kvinder) er ikke kun designet til penetration, men også stimulering af erogene zoner. Klassiske såvel som moderne dildoer har vibrationsfunktioner, men udformning og antal indstillinger er langt mere avancerede her, eksempelvis med fjernstyring som det ses til højre. Denne trend – lad os kalde det teknologitrend – vækker mindelser til Jeffrey Weeks og Henning Bechs teser om øget individualisering, da det gør det muligt for den enkelte at vælge både sit foretrukne design og program. Som Karsten sagde er avancerede indstillinger ikke som sådan efterspurgt, men som salgsfunktion er det sammenligneligt med tv-pakker eller mobilabonnementer: hvis du kan vælge mellem 420 kanaler og 14 kanaler; 10 GB eller 100 GB data om måneden, så bliver du fristet til at vælge den største tv- eller datapakke eller dildoen med flest funktioner – også selvom du ved, at du nok ikke får brugt det hele.
En anden trend kan beskrives som trendy minimalisme. I sexshoppen var min
første association til køkkenudstyr, så jeg bruger SCANPAN som designeksempel:
Simple former, kraftige farver. Ligesom ved teknologitrenden kan der være mange indstillinger, men designet og intentionen med designet er fundamentalt anderledes i trendy minimalisme. De kraftige farver vækker opmærksomhed, men funktionen signaleres ikke på samme måde. Det store farveudvalg for samme model kan ses som udtryk for æstetisk individualisme, som samtidig tager højde for sociale rammer, hvor eksplicitering af seksuel funktion ikke nødvendigvis er acceptabel – altså nærmest en designmæssig modsætning til teknologitrend.
Den tredje og sidste trend kalder vi futuristisk minimalisme, som er kendetegnet ved rene linjer og en blanding af matte og skinnende materialer. Her er nogle ikke-erotiske eksempler:
Alle tre har vundet Red Dot Award, som uddeles årligt i tre kategorier: produktdesign, kommunikationsdesign og designkoncept. Du kender måske logoet:
Priserne gives til mange slags produkter. Denne penisring fra OVO Lifestyle Toys fik i 2013 Red Dot Design Award:
OVO Lifestyle Toys har faktisk modtaget 117 designpriser for forskellige penisringe, dildoer og vibratorer. Prisvindende design fremhæves både med logo på emballage, omtale på egen hjemmeside samt beskrivelse på online sexshops. Ligesom ved AVN Awards – “pornoindustriens Oscars” – ses et ønske om anerkendelse fra både fagfæller og det mainstream, her eksemplificeret med Red Dot Design Awards, som sætter penisringe og fjernsyn på samme æstetiske piedestal. Det kan ses som udtryk for enten tilpasning til eller udvidelse af sociale rammer, hvor individualiserede lyster tilsyneladende ikke lægger under for fordømmelse – i hvert fald ikke fra et designmæssigt perspektiv.
Emballage: hellere pænt end vulgært
Her er tre eksempler på emballageforsider for erotisk undertøj:
Fællesnævner for næsten al emballage er, som her, tildækkede kønsdele. Emil fortæller, at pæn emballage appellerer til alle, hvorimod kun et snævert segment vil købe det, hvis det er for vulgært, fx med åbent spredte ben: ”Dem, der foretrækker det mere vulgære design, skal nok købe det alligevel”. Kønsdele dækkes derfor ofte med modellens hånd, en stor fjer, krydsede ben e.l.
En anden fællesnævner er de narrative produktbeskrivelser, der kontekstualiserer produkterne i forskellige erotiske situationer, selvom produkterne ellers er ret ens. Her er to eksempler:
Betydningsmæssigt næsten den samme beskrivelse, men situationelt væsensforskellige: den røde kontekstualiseres med BDSM, mens den sorte beskrives i forhold til kroppens synlige dele. Det er kendetegnende på tværs af produktbeskrivelser, at de samme ord og begreber bruges flere gange (det er trods alt med udgangspunkt i kroppen), men det narrative varierer overraskende meget. Det hænger formentlig sammen med de forskellige firmaers designafdelinger og tiltænkte målgrupper, hvilket vi måske skal se nærmere på en dag.
Om emballagen påpeger Frederik, at æskens æstetiske kvalitet ikke nødvendigvis afspejler produktets brugskvalitet: ”Det meste emballage, inklusive sproget, er flot og velproduceret, men det siger ikke noget om kvaliteten”. Så lad dig ikke forføre af de flotte fortællinger; kig hellere nøje på materiale og funktioner.
Lidt om ligestilling
Ingen snak om emballage er fuldendt uden at nævne objektificering af kvinder, så her kommer kommentaren: der er næsten udelukkende kvinder på emballagen. Man kunne tro, at det var afstemt efter målgruppe, men i så fald er det en besynderlig logik. Her er et overblik:
Det er forståeligt, at man vælger attraktive kvinder som blikfang for sexdukker, men hvorfor ikke attraktive mænd som blikfang for dildoer? Hvorfor er kvinder det bedste blikfang for begge målgrupper? Det er fristende at pege på institutionaliseret og internaliseret objektificering og seksualisering af kvinden som årsag, og jeg har ikke selv et bedre bud. Jeg vil dog understrege, at mine observationer bygger på entydigt, men kvantitativt begrænset data.
Om BDSM-udstyrets emballage, som enten viser submissiv kvinde alene eller sammen med dominant mandlig partner, siger Karsten: ”Det passer nok meget godt med, hvordan det bliver brugt derhjemme”. På baggrund af tentativ dataindsamling ville jeg indvende, at både par og pornoindustri viser mere fleksibel rollefordeling end altid kvinden i modtagerrollen. I skrivende stund kan jeg dog ikke udforske dette yderligere, men det er formentlig ikke sidste gang, vi kigger på sexlegetøj; jeg er i hvert fald blevet mere nysgerrig på design, produktion og distribution.