Nøglen til det hele

På besøg hos låsesmeden

Denne (anonymiserede) låsesmedsbutik består af Erik, chef og ejer, Hanne og Jonas, de to kontoransatte, og syv låsesmede. Hanne og Jonas har arbejdet i butikken i 4-7 år, og de syv låsesmede har arbejdet her i 5-25 år, bortset fra en enkelt, som blev ansat for nylig. Erik er også selv låsesmed og har arbejdet i butikken hele sit liv, før han overtog den fra familie.

Låsesmedene her er en blanding af autodidakte, uddannede og under uddannelse. En egentlig låsesmedsuddannelse er forholdsvis ny, og derfor er mange i branchen i princippet ufaglærte, men har hjulpet hinanden med at opbygge en faglighed. Traditionelt har kemi og kompetencer derfor været vigtigere end papirer for Erik: ”Vi har det godt sammen herinde. Og det er det, jeg synes er vigtigt. Og så er det også vigtigt, at jeg ikke skal gå rundt og være deres barnepige. De skal jo kunne tænke selv”. Fremover vil uddannelse dog formentlig være et krav, ligesom kørekort allerede er det.

I hverdagene er låsesmedene som regel ude til diverse opgaver. En enkelt er fast i butikken, og Hanne og Jonas har plads på kontoret, hvor de bl.a. bestiller nøgler og laver aftaler med nye og gamle kunder. I en butik af denne størrelse kommer man hurtigt hinanden ved, og det er derfor vigtigt, at man kommer godt ud af det med hinanden. ”Jeg lægger meget høj vægt på, at de passer ind i teamet her” siger Erik: ”Det mærker man jo forholdsvist hurtigt, om der er kemi, ikke?”. Hanne forklarer: ”Man siger tingene ligeud her. Du får den bare sådan her. Der er ikke noget, der er pakket ind. Det er sådan det skal være, synes jeg”. Jonas tilføjer: ”Og så er der jo meget humor indover her”, både jokes og pranks.

Butikken har i grove træk to kundetyper: privatkunder og boligselskaber o.l. Privatkunder har som regel kun brug for en låsesmed et par gange i livet, typisk hvis de en sjælden gang har låst sig ude eller skal have skiftet låse i hjemmet. Boligselskaber har omtrent de samme behov, men i tusindfoldigt omfang. Derfor er der også forskel på de serviceydelser, som butikken tilbyder: ”Vi har en vagtordning på vores store boligselskaber, men ellers har vi ikke døgnservice. Det har vi sorteret fra” siger Hanne. ”Hvis du ringer kl. 3 om natten og er spritstiv og ikke har nogen penge eller noget andet, så er det sgu ikke særlig sjovt at køre 3 gange på en nat med sådan nogen, der ikke kan betale med det samme. Der skal jo betales, når arbejdet er udført” forklarer Erik. Privatkunder skal betale med kontanter eller MobilePay, og det er the party people åbenbart ikke så gode til.

Det hænder dog, at nummeret til vagttelefonen siver ud til privatkunder, og i så fald kan medarbejderne vælge at køre ud til opgaven. Både tidligere og nu er det dog minimalt med nødopkald fra privatkunder, som har brug for en låsesmed uden for almindelig arbejdstid.

Selvstændighed og samarbejde

Så hvordan er arbejdet som låsesmed? ”I dag slutter den ene af inde på Østerbro og så kører han så hjem derfra, når han har lavet den opgave. Forleden dag var der én inde i byen, og så kører man hjem derfra, når man har været der og lave det” fortæller Erik. Alle er på fast månedsløn, selvom de reelle arbejds- og transporttimer kan svinge en del. ”Om de går et kvarter før eller… men så regner jeg også med, at de bliver et kvarter længere, hvis noget tager lidt længere tid at lave eller et andet, ikke?” siger Erik.

Butikkens arbejdsfordeling er til en vis grad manifesteret i butikkens fysiske indretning: der er kun siddepladser til Hanne, Jonas og Erik, og døren er lukket ud til butikken. Derved understreges arbejdsfordelingen naturligt: en medarbejder er i butikken, Hanne, Jonas og Erik sidder på kontoret, og resten er ude at køre.

Det er dog ikke en særligt hierarkisk arbejdsplads, hvilket skyldes en blanding af attitude og omstændigheder. Låsesmedearbejde er i høj grad selvstændigt, da det foregår ude hos kunden, men har også en samarbejdstradition med andre låsesmede og andre brancher i det hele taget. Medarbejderne har familie og venner ansat andre steder, så ”man kan hjælpe hinanden en gang i mellem”, siger Jonas. Denne butik laver fx elektroniske løsninger, som ikke alle tilbyder, men kan på den anden side ikke selv opsætte et elektronisk alarmsystem: ”Lige nu er det jo meget med elektronisk halløj, ikke, og der aftaler man så med en konsulent fra et andet firma, at vi tager ud sammen” siger Hanne.

Det er dog ikke alle elektroniske løsninger, der kræver et koordineret samarbejde. Nøglebrikker er fx ret simple: ”Man køber softwareprogram og en programmeringsenhed, som du kan lave brikkerne på. Den køber kunden af os” siger Jonas. ”Vi køber bare tingene hjem” tilføjer Hanne med blink i øjet. Butikken tilbyder i det hele taget en del specialvarer, som kræver specialudstyr, men ikke specialisering. Nøgler og hundenavneskilte indgraveres med samme udstyr på samme måde, så det er en naturlig serviceudvidelse. En del nøgleproducenter sælger også sikkerhedsudstyr, så derfor kan du fx købe brandslukkere i butikken.

Forenet om sikkerhed

Sikkerhed er låsesmedens essentielle service, hvorfor de både skaber og er afhængige af tryghed og tillid. Dette kommer bl.a. til udtryk på Låsemede Foreningens infoside, hvor de beskriver det etiske regelsæt, som alle medlemmer er underlagt. Alle brancher har en form for etik, men det er sjældent set så tydeligt som her. En del af de beskrevne regler handler dog eksplicit om image, hvorfor det ikke er ubetinget altruistisk. Medlemsbladet Sikringsnyt signalerer igen et stort fokus på sikkerhed, men viser også tydeligt med annoncer og artikler om betalingsvilkår, at det er en salgs- og servicebranche.

For Erik handler foreningen om kvalitetstjek og opkvalificering: ”Vi er jo med i det, der hedder Dansk Låsesmedeforening, men det er mest en kundegaranti for, at det vi laver er i orden. Og vi får kurser og sådan noget”.

Låsesmede giver adgang til alt privat og hjælper i de mest udsatte situationer. Derfor bliver fx Trustpilot en faktor, når folk vælger låsesmede: ”Vi har haft kunder, som har været inde og kigge på Trustpilot og som siger, at vi ligger højt, ikke? De har sagt det som begrundelse for, at de bruger os” siger Jonas. Hanne tilføjer: ”Hvis man har haft en dårlig oplevelse med en låsesmed, så kan man jo godt få lyst til at skrive om det, men samtidig skal man jo også huske at skrive om det, når man har haft de gode oplevelser.”

Kundeservice er også vigtigt for låsesmedens oplevelse som kunde. Butikken har klare favoritter blandt de forskellige producenter, og det skyldes både produktkvalitet og kundeservice: ”Jeg går meget op i, at vi har produkter, hvor vi ikke får reklamationer” siger Erik og tilføjer, at de som forhandlere har meget forskellige oplevelser med de forskellige producenters kundeservice. Pga. markedsandele og diverse aftaler er der dog nogle producenter, man bare ikke kan komme udenom. Som selvstændig butiksdrivende bestemmer man dog heldigvis selv, hvordan man vejleder kunderne alt afhængig af deres behov og krav. Det kan i øvrigt være lidt af en kunst at finde ud af…

Nøglen til det hele

Sociologer og låsesmede har en ting tilfælles: spørgsmål. En anden gang vil jeg nørde i dybden om ligheder og forskelle mellem sociologiske, journalistiske og efterforskningsmæssige interviews, men for nu prøver jeg at holde fokus på, hvordan låsesmeden bruger spørgsmål.

Når du har låst dig ude og ringer til Hanne og Jonas for at få hjælp, er det afgørende for både pris og service, at de ved, hvilken slags lås og situation der er tale om: ”Hvis du ringer og siger, at du ikke kan komme ind, så skal vi vide, om du har smækket dig ude, eller om du har mistet dine nøgler, for det man kan jo godt. Man kan jo have fået stjålet sine nøgler. Så kan det være noget andet, man skal gøre. Man kan have dirkefri låse eller noget på, ikke? Så skal man ud med en boremaskine og bore dem ud” siger Hanne. Jones supplerer: ”Når folk siger ”hvad koster det”, så spørger jeg ”hvilken type nøgle har du?” For hvis det så er en Ruko D12 nøgle, så skal den bores ud, men hvis det bare er en lille 5-stift eller 6-stift, så kan vi bare dirke den op”.

Her er en lille oversigt, hvis du skulle have lyst til at øve dig på nøgletyper:

Men bare rolig – Hanne og Jonas ved godt, at du ikke ved noget om nøgler: ”Så man skal også kunne spørge ind til det. Er det oval eller rund cylinder og hvilken nøgletype er det, og så skal man ligesom vide, hvorfor man skal spørge om det. Det var svært i starten, det var det virkelig” siger Hanne. ”Jeg siger som regel hustag med et aflangt hul foroven. Ja, der hvor du sætter ringen ind foroven, er det et aflangt hul?” siger Jonas som eksempel.

Det er svært at stille gode spørgsmål, og det er svært at få brugbare svar. Erik Jørgen Hansen og Bjarne Hjorth Andersen har skrevet særdeles fyldestgørende om emnet i bogen Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode, her specifikt kapitlet ”Spørgsmålsformulering og spørgeskemakonstruktion”. Her påpeger de bl.a., at det er absolut afgørende at formulere sig velovervejet, og at fagprofessionelle skal passe på med at bruge fagtekniske termer, som ikke giver mening for udenforstående (s. 113). Når den adspurgte ikke forstår tekniske, informationsbærende ord og vendinger, vil vedkommende nogle gange forsøge at gætte sig frem til betydningen (s. 130). Det øger som regel forvirringen eller er decideret forkert og kan under alle omstændigheder ikke bruges som svar. Hanne og Jonas er opmærksomme på udfordringerne: ”Det er jo ikke sådan, at jeg bliver irriteret over, at folk ikke kan finde ud af det, for man kan ikke forvente det. Man kan ikke forvente, at folk ved noget om låse” siger Jonas. ”Det er jo både en kunst og en teknik at spørge ind til noget, som jeg ikke ved, og så få svar alligevel” tilføjer Hanne.

Alle interviewere kan genkende den følelse, og du har sikkert også oplevet det i dit privatliv. Den engelske forfatter G. K. Chesterton skulle efter sigende har sagt det således: ”Har De nogensinde lagt mærke til, at folk aldrig svarer på det, man spørger om? De svarer på det, de tror, de bliver spurgt om” (s. 115). Det er værd at have in mente, næste gang du skal spørge nogen om noget – eller måske selv bliver spurgt. Det er som sagt også noget, vi skal nørde mere med en anden gang. Nu tilbage til låsesmeden.

“Kan du ikke lige komme og åbne?“

Før låsesmeden lukker dig ind i en lejlighed, skal de være sikre på, at du rent faktisk skal have adgang: ”Man skal kunne sige til kunden, om de har identifikation på, at de bor på adressen, for ellers kan de jo ikke bare gå ud og lukke op, hvis de ikke kan bevise, at de bor der” siger Erik. Og hvis du ikke har det? ”Så skal vi faktisk have politiet ind over, for de skal så kunne bekræfte, at du bor på den adresse. Så ringer man til politiet, mens han står ved dig, og så ringer han til politiet og spørger, om de kan oplyse dit CPR-nummer og hvilken adresse du bor på” siger Hanne. ”Så spørger de også om ”hvad hedder din mor og far, og hvor bor din mor og far”. Det kan de også se, så det skal du også kunne svare på” tilføjer Jonas. ”Det er for at være sikker på, at det er dig” siger Hanne: ”Vi må ikke bare gå ud og lukke op. Det kan jo være en tyv, der siger ”hehe, jeg vil gerne ind i den her lejlighed, kan du ikke lige komme og åbne?”” Det samme gør sig gældende ved biler og pengeskabe: du skal kunne bevise, at du har retsmæssig adgang. Tyveriscenariet er meget sjældent, men det er sket, og det kan lige såvel tænkes at være en expartner eller stalker, som forsøger at få fat i noget, de ikke har ret til.

Låsesmede og politiet har som forventet en del faglige overlap, når det handler om adgang og sikkerhed. Det kan fx være ved mistanke om dødsfald på en bopæl eller noget mindre tragisk og mere dramatisk: ”Det kan være, at man er ude nogle steder, hvor man fx ved, at der er én, der efterlyst, der er derinde. Så kan man også bruge låsesmede” fortæller en politibetjent, her kaldet David. Måske tænker du ligesom mig, at politiet burde kunne dirke låse op selv, men som Erik siger: ”Alt hvad du ser på YouTube er jo ikke det, der sker ude i virkeligheden.” Derfor er politiet afhængigt af låsesmede: ”For os er det vigtigt, at vi har et nummer, som vi kan kontakte 24/7, for vi ved aldrig, hvornår vi har brug for dem” siger David.

Du får forhåbentligt aldrig akut brug for en låsesmed, men hvis du gør, så gå ikke i panik over antal stifter eller hvor din registreringsattest er. ”Vi skal nok komme ind. Vi kommer altid ind” som Erik siger.

---